Mekaniker/autotekniker til Hjørring

Oprettet 5. februar 2018
Ansøgningsfrist 11. marts 2018
Produktion, håndværk & transport
Fast Job

”Du får 2 tætte kollegaer på vores værksted i Hjørring, hvor du løser både store og små opgaver på alle typer af personbiler. Vi har god stemning, og vi hjælper hinanden i det daglige arbejde. Samtidig bliver du en del af en landsdækkende kæde, som vægter faglig udvikling højt, og du vil derfor blive integreret i vores store efteruddannelsesprogram.” fortæller værkstedschef Mikkel Nilsson.

Til vores værksted i Hjørring søger vi den dygtigste automekaniker/tekniker i Hjørring og omegn, og som også kan være værkstedschefens stedfortræder ved hans fravær. Det vil sige, det er et job med meget kundekontakt og med et hav af udviklingsmuligheder. Du skal være udlært automekaniker og ikke være bange for kunderne. Kundeservice og pleje falder dig helt naturlig.

Som vores nye medarbejder ser vi gerne at:

  • Du er udlært personvognsmekaniker og har en bred erfaring med reparation af forskellige bilmærker
  • Du giver kunden gode oplevelser gennem veludført kvalitetsarbejde
  • Du har fokus på at yde en iøjnefaldende god service
  • Du samarbejder og deler gerne din viden med dine kollegaer, så vi sammen bliver bedre
  • Du er effektiv og har god teknisk indsigt
  • Dit gode humør er med til at gøre værkstedet til en god arbejdsplads

I det daglige arbejde bliver du en del af et team med 1 værkstedschef og 1 lærling. Du skal være værkstedschefens stedfortræder ved hans fravær. Du vil derfor have en del kundekontakt og nogle administrative opgaver. Derudover skal du kunne lave alle typer af reparationer på alle typer af bilmærker.

Bliv en bedre mekaniker hele tiden

Når teknikken på biler udvikler sig, gør vi det også. Derfor får du løbende efteruddannelse og sparring, så du forbedrer din viden, og vi bliver hele tiden bedre mekanikere sammen. På den måde får du den gode uddannelse, som det kræver at være i en landsdækkende virksomhed med bred viden og store kompetencer, samtidig med du i det daglige nyder at arbejde på et mindre værksted.

Som automekaniker hos QuickPot A/S tilbyder vi:

  • En hverdag fyldt med spændende udfordringer
  • Et efteruddannelsesprogram som gør, at du løbende følger med udviklingen
  • Mulighed for at du som person kan udvikle dig i en landsdækkende kæde
  • En uformel omgangstone og et behageligt arbejdsklima
  • En konkurrencedygtig løn med pension, bonus og andre goder

Ansøgning og tiltrædelse:

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Spørgsmål: Ring til Værkstedschef Mikkel Nilsson på 98 90 38 44.

Søg stillingen ved at sende din ansøgning og CV til Niels-Jørgen Munk på njm@quickpot.dk. Vi læser ansøgningerne løbende og inviterer relevante kandidater til samtale.

Vi glæder os til at hører fra dig.


QuickPot er en danskejet automekanikerkæde med 28 full-serviceværksteder i hele landet. Vi er over 130 uddannede automekanikere samt 25 lærlinge. Vores værksteder løser alle former for service og reparation af personbiler, og vi er konkurrencedygtige på både pris og kvalitet, som vi aldrig går på kompromis med.

Læs mere om QuickPot på www.quickpot.dk.

Kontaktperson

Mikkel Nilsson
Frederikshavnsvej 76
9800 Hjørring


98903844
9800@quickpot.dk

Du er interesseret i at arbejde for os

Du er måske ikke helt klar til at skifte job, eller også venter du bare på det rigtige. Send lidt om hvem du er til os, så vi kan komme i kontakt med dig.

Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedlæg relevante dokumenter (såsom CV eller ansøgning)
Systemet kan ikke håndtere filer større end 10MB
Luk

Her er vores andre job

Kastrup
Oprettet: 16. februar 2018
Fast Job
Herning
Oprettet: 14. februar 2018
Fast Job
Brønshøj
Oprettet: 26. januar 2018
Fast Job